top of page

PORNO

Opdateret: 26. apr. 2023

Ja, det tænkte jeg nok lige var et godt clickbait!

Og det skal også handle om porno, men det er nu ikke der jeg vil tjene penge – for now, anyways.

Men jeg har en pornobladshistorie jeg vil dele:


Jeg fandt et gammelt og kæmpestort billede i gratis-containeren på genbrugspladsen. Det var overhovedet ikke porno, men derimod et fotografi af en bondegård, så gammelt og velhængt at farverne var helt brændt ud. I kender det nok - det kunne jeg ikke leve uden!

Men noget skulle der gøres ved det, så tænkte først jeg ville male en stor flot ko på det.

Men så tænkte jeg

1. Hvem fanden synes en stor flot ko er sjov at kigge på?

2. Jeg tror seriøst ikke jeg kan finde ud af at male en ko!

Så jeg tænkte videre ca. tre minutter – for koblingen er jo ikke så svær: Ko – mælk – store patter….

Så jeg ville have fat i en fold ud pige, og skrev derfor til drengevennerne (ja, fordomsfuld kan man altids være) og spurgte om nogen lå inde med nogle gamle magasiner. Og måske lyver de (ja, fordomsfuld kan man altids være) men nej, det gjorde de ikke, og de kunne hellere ikke forstå jeg ikke brugte pornhub som alle andre i 2022 – men det er altså svært at klippe klistre fra pornhub!


Så jeg måtte ned i bogcentralen – og ok, pornoblade er ikke the shit længere!

Jeg kunne sidde der på gulvet og bladre mig igennem de omkring 20 eksemplarer de havde, hvoraf den ene havde så sammenklistrede sider at manden bag kassen gik med til at smide det ud.


Efter en kort diskussion fik jeg tre af dem uden beregning siden jeg har afleveret jeg ved ikke hvor mange kasser børnebøger gennem tiderne – selv om han syntes jeg burde have gemt den gule post it note jeg havde fået hvor det stod jeg havde et tilgodehavende. Og nu stod han jo også tilbage med kun 16 – de tre jeg fik, og det sammenklistrede.


Nåh, pinuppigen blev klippet ud og klistret op, og når jeg nu havde bladene, kom jeg jo til at læse lidt i dem. Kan i huske dem? Historierne læsere sendte ind? Måske ikke en litterær oplevelse, men topkarakter for opfindsomhed – hvad der kan ske på et vaskeloft på en helt almindelig formiddag… Ikke småting! Omkring tyve vilde fantasier klemt ind i en halvsides histore, med venlig hilsen Gunda fra Vanløse.


Og når man så kommer bagerst i bladet er der et kryds og tværs – som er løst. Ja, det er vel ikke noget man hellere vil efter en god spiller end at lige løse et kryds og tværs – for også at stimulere det andet hoved… Der kan pornhub sku ikke være med!


Jeg lægger billedet af gården+ på når det er færdig.


Smilende pige
Så porno det kan blive uden extra betaling :P

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Stjæl!

Ud & Se med DSB

Comments


bottom of page